Vi sidder klar på tlf. 60 60 07 60 - Kontakt os for et godt tilbud - følg os også på FACEBOOK og LINKEDIN

Veteranhjem Midtjylland får nye badeværelser

Håndværk i den gode sags tjeneste

Som virksomhed mener vi hos AMTF, at det er vigtigt at bruge sine ressourcer til at skabe en stabil virksomhed som fortsat kan være i vækst samtidig med, at man giver videre til nogen, som har brug for det.

Disse projekter skal have en værdi som AMTF tydeligt kan genkende samt reference til vores virke som håndværkere. Derfor var projektet for Danske Veteranhjem en klar mulighed for at give en hjælpende hånd, da Veteranhjem Midtjylland's daglige leder Tanja Therkilsen tog kontakt til os.

    

Veteranhjemmet skal fungere som et frirum for veteraner, som har brug for ekstra støtte i deres hverdag. Hjemmet et delt op i lejligheder, hvor veteranerne kan bo midlertidigt, og hvor de kan få en pause fra en presset tid. Gennem arbejdet med Danske Veteranhjem valgte vi at sponsorere nye badeværelser til hjemmet. På billederne kan I se resultaterne fra arbejdet på badeværelserne. Vi valgte et stilrent og praktisk udført arbejde, som er moderne og let at rengøre. Fliserne var sponsoreret af Evers Fliser mens diverse materiale var sponsoreret af Bygma Risskov.

Vi er stolte af at vores evner som håndværkere kan hjælpe veteraner med at få en tryg og rolig hverdag samt skabe rammerne for at give dem den støtte og hjælp de har brug for.